Det danske kvindelandshold fik en hård, men ærefuld start på EM 2025. På en hedebølgeomsust aften i Schweiz’s næststørste by led Danmark et snævert 0-1-nederlag til rivalerne fra Sverige, i en kamp hvor indsatsen langt oversteg resultatet.

Det var et opgør med høj intensitet og tydeligt revanchelystent dansk mandskab, som blot en måned tidligere var blevet kørt over med 1-6 i Nations League af de samme blågule. Denne gang var billedet et helt andet. Og selvom pointene udeblev, var det danske udtryk markant forbedret.

VAR-drama og VARme i Genève

Med Saléve-bjerget som malerisk baggrund og 30 grader i luften, blev første gruppekamp i gruppe C sat i gang på Stade de Genève foran 17.319 tilskuere. De første ti minutter var præget af høj puls og nervøse afleveringer, men også det første drama.

Sveriges Madelen Janogy havde hånd på bolden i eget felt, og efter længere VAR-tjek valgte brasilianske Edina Batista at afvise et dansk straffespark. En kontroversiel beslutning, der tidligt kunne have vendt kampen til Danmarks fordel.

De danske spillere viste dog stor karakter. Hvor defensiven i Stockholm smuldrede, stod den denne gang urokkeligt i første halvleg. Særligt Stine Ballisager og Rikke Sevecke dirigerede en femmandsbagkæde, der absorberede det svenske tryk med stor disciplin.

En kamp der levede på marginalerne

Sverige havde mest kontrol og flest chancer i kampens begyndelse, men Danmark bed fra sig. Pernille Harder forsøgte sig fra distancen, og Frederikke Thøgersen var et konstant offensivt våben på venstrekanten.

Halvlegens største chance tilfaldt dog Filippa Angeldahl, der efter et frispark testede Maja Bay Østergaard, EM-debutanten i det danske mål, som med en stærk redning bekræftede, hvorfor hun har vundet tilliden mellem stængerne.

0-0 ved pausen var både fortjent og kærkomment, et vidnesbyrd om et dansk hold, der havde lært af ydmygelsen og svaret igen med taktisk modenhed og vilje.

Svensk klasse og dansk uheld

Efter pausen blev kampen afgjort af en enkelt svensk kombination i høj klasse. Filippa Angeldahl spillede en hurtig et-to med Kosovare Asllani og sparkede resolut bolden fladt i det lange hjørne. 1-0 til Sverige efter 55 minutter og Danmark bagud.

Men i modsætning til mødet i juni kollapsede danskerne ikke. Tværtimod svarede de prompte igen. Emma Snerle tvang en svensk blokering efter et godt gennembrud, og kort efter måtte Thøgersen agere redningskvinde på stregen og forhindre en svensk fordobling.

Og så, ti minutter før tid, opstod muligheden. Pernille Harder modtog bolden, tog et træk og hamrede den mod mål. Skuddet strøg af sted og ramte overliggeren med et drøn, der rungede i hele Genève. Så tæt på.

En indsats, man kan bygge videre på

Der blev ikke scoret yderligere. Sverige kunne juble, mens Danmark måtte bide nederlaget i sig, men med hævet pande.

– Vi trykker på lige til det sidste, og vi giver alt, hvad vi har, sagde en tydeligt ærgerlig Stine Ballisager til Viaplay efter kampen. – Vi kunne lige så godt have haft marginalerne på vores side.

Anfører Harder var mere kontant: – Det er pisse irriterende. Den afslutning skal bare gå ind.

Svært men troen lever

Nederlaget betyder, at Danmark nu står over for en skæbnekamp mod gruppefavoritten Tyskland i Basel på tirsdag. Et opgør, hvor mindst ét point er nødvendigt for at holde liv i drømmen om avancement fra gruppespillet.

Men selvom Danmark nu flirter med en tidlig sommerferie, var fredagens præstation langt fra håbløs. Faktisk var den opløftende.

– Vi har rykket os meget mentalt siden nederlaget i juni, understregede Janni Thomsen. Denne gang stod vi sammen og viste, at vi stadig tror på det.

Og det gør vi også. Danmark tabte ja, men det var en præstation, der giver tro på tingene om noget specielt fra de danske kvinder.