Det danske kvindelandshold var kampen igennem i store problemer, og et 3-0 nederlag i Rostock betyder altså at OL-drømmen nu ser svær ud.
Kvindelandsholdet har været flyvende igennem hele efteråret under den nye landstræner Andrée Jeglertz, men fredag aften kom de igen ned på jorden. Danmark havde inden kampen førstepladsen i gruppen, men var oppe imod et tysk mandskab, der desværre var et niveau over Danmark i aftenens opgør.
Danmark måtte spille uden Pernille Harder, og det kunne mærkes. Tyskerne dominerede fra start til slut, og førte allerede 2-0 i halvlegen. Havde Danmark bare holdt dette resultat, kunne de have beholdt førstepladsen, men i overtiden skete det utænkelige. Det lykkedes nemlig tyskerne at score det tredje og afgørende mål, hvilket matematisk sender dem op på førstepladsen i gruppen. De har således 12 point ligesom Danmark, men er nu bedst i indbyrdes opgør.
OL-drøm i tynd tråd
Det ser derfor svært ud for Danmark i forhold til at nå OL. Det er nemlig kun førstepladsen i gruppen, der går videre til semifinalerne, hvor der er OL-billetter på spil.
Danmark spille sidste og afgørende kamp på tirsdag mod Island, mens Tyskland rejser til pointløse Wales. Her skal Tyskland tabe point, mens Danmark skal vinde mod Island, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at nå til OL. Meget skal således gå Danmarks vej, men det ser svært ud.
Sportsjournalist
christian@sportnyhet.com
Efterlad en kommentar