Danmark mødte et stærkt Kroatisk hold på udebane, i Nations League Gruppe A1– i en kamp, hvor Danmark kunne sikre sig en plads i semifinalen, til Nations League 2023. Danmark stillede op i en 3-4-3 formation, med en trebacks-forsvarskæde bestående af Joachim Andersen, Simon Kjær og Andreas Christensen. Daniel Wass og Joakim Mæhle spillede wingbacks, mens frontlinjen bestod af Christian Eriksen, Martin Braithwaite og Andreas Skov-Olsen.
Kroatien stillede også op til kampen, med et stærkt hold, bestående af stjernespillere som Luka Modric, Ivan Perisic og Matteo Kovacic. Det er de to bedst placerede hold i gruppen og det var også tydeligt i 1. halvleg, hvor kampen var ret lige mellem de to trupper. Begge hold havde et par små-chancer, men det førte til ingen mål.
Det første mål kom i starten af 2. halvleg da venstrebacken Borna Sosa scorede et perlemål, lige uden for feltet, efter et hjørnespark. Kaptajn, Christian Eriksen udlignede dog i det 77. minut, med endnu et klassemål udenfor feltet. Dette blev Eriksens 39. Mål i hans 116. Kamp for Danmark.
Glæden i den danske lejr varede dog ikke særligt længe, da Lovro Majer gav Kroatien føringen igen, med endnu et mål uden for feltet og kampen endte, med et nederlag til det danske landshold. Det betyder altså nu, at stillingen i Nations League Gruppe A1, ser således ud:
Nations League, Gruppe A1
Danmarks næste kamp bliver mod Frankrig på hjemmebane, i Parken. Danmark kan stadigvæk toppe gruppen, hvis de vinder kampen og får medhold, i resultatet i opgøret mellem Østrig og Kroatien.
Efterlad en kommentar