Ruslands kvindelandshold spiller ikke EM i kvindefodbold, som spilles i England. Dette er som følge af en fælles beslutning truffet af FIFA og UEFA, hvor der var enighed om at suspendere alle russiske landshold og klubhold i alle internationale turneringer.

Mandag d. 7. Marts meddelte FIFA og UEFA, at de på ubestemt tid vil suspendere alle russiske landshold og klubhold fra konkurrencer inden for forbundenes organer, på grund af urolighederne i Ukraine. Det betyder, at Ruslands herrelandshold blandt andet ikke kan spille den sidste kamp i VM-playoffs og at Sverige er blevet tildelt deres plads i stedet for. Men også kvindelandsholdet er ramt af de samme restriktioner. Det russiske kvindelandshold får dermed ikke lov til at deltage ved sommerens EM i England.

Rusland var oprindelig med i gruppe C sammen med Sverige, Holland og Schweiz. Der har været snak om, at Portugal vil erstatte Rusland, men det er endnu ikke besluttet, hvem der egentlig skal erstattes af Rusland.

Rusland var også tæt på at kvalificerer sig til VM 2022 i Qatar og skulle oprindeligt spille playoff kamp mod Polen. Både Polen og Sverige var ude med en erklæring om, at de ville nægte at spille mod Rusland.