Det første Europamesterskab i fodbold, der fandt sted i 1960, var et banebrydende øjeblik i international fodbold. Turneringen, officielt kendt som UEFA Europamesterskabet, samlede europæiske landshold for at konkurrere om kontinentets fodboldherredømme. I modsætning til senere udgaver, hvor turneringen har udviklet sig til at inkludere en omfattende kvalifikationsproces og flere hold i slutrunden, var formatet i 1960 mere direkte og med færre deltagende hold.

Den første mester

Sovjetunionen vandt EM i fodbold i 1960, hvilket markerede dem som de første europamestre i fodboldhistorien. Dette historiske øjeblik blev etableret efter en spændende finale mod Jugoslavien, som Sovjetunionen vandt med 2-1. Finalekampen der fandt sted på Parc des Princes i Paris, Frankrig, den 10. juli 1960, bliver stadig den dag i dag husket for sin intensitet og det høje niveau.

Turneringsformatet

Turneringen i 1960 adskilte sig markant fra nutidens format. Kun 17 hold deltog i den indledende kvalifikationsrunde, hvorfra fire hold gik videre til selve slutrunden. Slutrunden bestod af semifinaler, en finale, og en kamp om tredjepladsen, alt sammen afholdt i Frankrig. Denne koncentrerede struktur skabte en intensiv og medrivende turnering, hvor hvert enkelt opgør havde stor betydning.

Vejen til sejr

Sovjetunionens hold, anført af deres legendariske målmand Lev Yashin, viste ekstraordinært talent og samarbejde gennem turneringen. De sikrede deres plads i finalen ved at besejre Tjekkoslovakiet med 3-0 i semifinalen. Finalen mod Jugoslavien var en tæt kamp, hvor Sovjetunionen kom bagud med 0-1, men vendte kampen med to mål og sikrede sejren med en slutresultat på 2-1.

Denne sejr var ikke kun et udtryk for Sovjetunionens dominans på fodboldbanen på daværende tidspunkt, men også et tidligt eksempel på den sportslige rivalisering og det politiske spil, der ofte har præget internationale fodboldturneringer gennem tiderne.