Efter en stærk indledende kvalifikation har Danmarks U19-landshold kvalificeret sig til eliterunden, hvor der er billetter til U19-EM i 2024 på højkant.
Danmark startede ellers kvalifikationen ud med at spille 1-1 mod Island, hvilket ikke lovede godt for danskernes chancer i den videre turnering. Valdemar Andreasen sendte ellers Danmark i front på et straffespark efter syv minutters spil, men kort før halvlegen udlignede islænderne til 1-1, hvilket blev kampens resultat.
Det blev fuldt op med en overbevisende 4-0 sejr over Estland. Valdemar Andreassen var endnu engang på pletten med to scoringer. Også Victor Froholdt og Clement Mutahi Bischoff kom på tavlen.
Hernæst ventede den sværeste kamp af alle, da Frankrig kom på besøg. Allerede efter tre minutter blev det også kritisk for danskerne, der altså kom bagud. Danskerne viste dog høj moral, og fem minutter før pausen udlignede Adam Daghim, inden Oscar Højlund sendte danskerne i front 20 minutter inde i anden halvleg. Det holdt hårdt, men Danmark lykkedes med at hive et 2-1 resultat hjem.
Danmark endte derfor på førstepladsen i gruppen med et point mere end Frankrig, og har dermed kvalificeret sig til eliterunden til foråret. Her bliver det afgjort, hvem der skal med til U19-EM i Nordirland til næste år.
Nedenfor er sluttabellerne for alle grupperne i EM-kvalifikationen, hvor de hold, der er gået videre til eliterunden, er fremhævet. Portugal deltog ikke i den første kvalifikationsrunde, men var direkte kvalificeret til Eliterunden som holdet med den højeste UEFA-koefficient.
Sluttabeller i U19-EM kvalifikationen
Gruppe 1
Danmark, 7p (Eliterunden)
Frankrig, 6p (Eliterunden)
Island, 4p
Estland, 0p
Gruppe 2
Norge, 9p (Eliterunden)
Letland, 4p (Eliterunden)
Ungarn, 4p
Gibraltar, 0p
Gruppe 3
Skotland, 7p (Eliterunden)
Serbien, 4p (Eliterunden)
Andorra, 3p
Bulgarien, 2p
Gruppe 4
Schweiz, 9p (Eliterunden)
Italien, 4p (Eliterunden)
Sverige, 2p
Liechtenstein, 1p
Gruppe 5
Tyskland:, 7p (Eliterunden)
Nordmakedonien, 4p (Eliterunden)
Polen, 4p
Kasakhstan, 1p
Gruppe 6
Spanien, 9p (Eliterunden)
Georgien, 6p (Eliterunden)
Cypern, 3p
Moldova, 0p
Gruppe 7
Ukraine, 6p (Eliterunden)
Kosovo:, 5p (Eliterunden)
Slovakiet, 4p
Malta, 1p
Gruppe 8
Tyrkiet, 9p (Eliterunden)
Litauen, 3p (Eliterunden)
Grækenland, 3p (Eliterunden som bedste tredjeplads)
Hviderusland, 3p
Gruppe 9
Israel, 7p (Eliterunden)
Kroatien, 7p (Eliterunden)
Færøerne, 3p
Armenien, 0p
Gruppe 10
Tjekkiet, 7p (Eliterunden)
Rumænien, 5p (Eliterunden)
Finland, 4p
San Marino, 0p
Gruppe 11
Holland, 9p (Eliterunden)
Bosnien og Hercegovina, 4p (Eliterunden)
Luxembourg, 3p
Aserbajdsjan, 1p
Gruppe 12
Østrig, 5p (Eliterunden)
Montenegro, 4p (Eliterunden)
England, 3p
Wales, 2p
Gruppe 13
Belgien, 7p (Eliterunden)
Slovenien, 5p (Eliterunden)
Republikken Irland, 4p
Albanien, 0p
Sportsjournalist
christian@sportnyhet.com
Efterlad en kommentar