Det danske herrelandshold kender nu modstanderne til EM-slutrunden i Tyskland til sommer.

Her til aften blev der trukket lod til EM-slutrunden til sommer, og Danmark kender nu sine modstandere. Der venter således svær modstand fra England, mens det på papirt ligner overkommelige opgaver mod gruppens andre to hold, nemlig Slovenien og Serbien.

Revanche mod England

Der er dermed lagt op til revanche for Danmark, og det er nok de færreste roligans der har glemt den sommer i 2021, hvor Danmark næsten nåede finalen havde det ikke været for et straffespark til England i de døende minutter. Raheem Sterling fik hvert fald ikke mange plusser i bogen hos de danske fans.

En genganger i Slovenien

Slovenerne kender Danmark fra kvalifikationen, hvilket er en fordel for Kasper Hjulmand, der altså allerede har set masser af videoer med dem. Derimod er Serbien lidt en anden størrelse. Det burde være et hold som Danmark kan slå, men serberne har mange gode spillere, og det bliver på ingen måde en walkover.

Det kunne dog have været værre for Danmark, der altså slipper for hold som Holland, Kroatien og Italien.

Danmark spiller sin første gruppekamp mod Slovenien den 16. juni inden England venter fire dage senere den 20. juni. Danmarks sidste modstander i gruppen bliver dermed Serbien, der bliver modstanderen den 25. juni.